Tyskland har mange "jakobsveje/Jakobswege" , men det kan være lidt ensomt at gå. Men der er masser af hjælp at hente på nettet.
Hvor kan man gå pilgrimsvandring i Tyskland ?, lyder spørgsmålet (lidt forkortet). Og svaret er - stort set overalt. Men du møder - formentlig - ikke mange andre pilgrimme undervejs. Jo mere mod syd, desto større mulighed for at møde andre pilgrimme.
Her først et link til en samlet oversigt jakobsvejene:
Dernæst et link til et pilgrimsforum, hvor du kan stille spørgsmål til tyske pilgrimsvandere:
Og så et foto fra en pilgrimstur i Midtyskland fra Hessen mod Fulda - altså "baglæns" ad en Jakobsweg. Vi mødte to pilgrimme på 10 dages vandring. De gik imod os. Der er overnatning undervejs - mest pensioner/hoteller - men også enkelte private pilgrimme, der åbner deres hjem/baghave eller andet. Generelt er det mere dyrt end i både Frankrig, Spanien og Portugal. Der er klostre - nogle med overnatningsmulighed - , men begejstrede for pilgrimme, synes undertegnede IKKE at klostrene er. Mange klostre sydpå er tillige bryggerier med klosterøl og restauranter i den dyre ende. Her passer pilgrimme IKKE rigtigt ind, er min subjektive erfaring. Men prøv selv, der er mange flotte ruter.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar