lørdag den 20. juni 2020

Fransk hjælp til Caminoen her og nu

Franske pilgrimme opdaterer løbende åbnede herberger, for dem der vil gå pilgrimsvandring i Spanien eller/og Frankrig i sommer.
De ændrede rejsevejledninger her i Danmark får måske nogle til at tage rygsækken på og tage afsted mod Spanien eller Frankrig indenfor den nærmeste fremtid. Men et spørgsmål melder sig: Er der overnatning undervejs ?
Fra vores franske pilgrimsvenner er der nu hjælp at hente. De har lavet en opdateret liste med åbnede herberger på Camino Frances (Saint Jean Pied de Port-Santiago de Compostella), samt ikke mindst på GR 65, Chemin de Saint Jacques fra Le Puy en Velay til Saint Jean Pied de Port. Listen bygger på den franske guide MiamMiamDodo. Det understreges af pilgrimsvennerne, at listen kan være mangelfuld, idet den alene bygger på de herberger, der har meldt ind til dem, at de har ÅBNET. Der kan altså godt være flere herberger, der er åbne end dem, der fremgår af listen. Listen skulle blive opdateret løbende. Se selv listen her: http://chemindecompostelle.com/covid-19-preparer-son-pelerinage-2020/index.html#ATTENTION
Min foretrukne herbergshjemmeside for selve Spanien: www.gronze.com , oplyser selv, at deres liste kan være forkert/uaktuel på grund af Coronakrisen. Derfor er det mit bedste råd til dem, der skal afsted i juli, at de løbende ringer i forvejen og sikrer en seng. I følge spanske aviser og nogle herbergers hjemmesider er der på langt de fleste herberger, som har åbnet, langt færre senge til rådighed end tidligere.
Men jeg synes afgjort, at Chemin de Compostelles liste er en rigtig stor hjælp/rettesnor, der kan gøre det nemmere at træffe en beslutning SKAL/SKAL IKKE , og vil det være bedre at gå i Frankrig end i Spanien. Listen bliver løbende opdateret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar