mandag den 12. november 2018
Så er der sne i o Cebreiro
Årets første sne har lagt sig tungt i bjergene på grænsen mellem Leon og Galicien ved klostret i o Cebreiro. Det holder langt fra alle vinterpilgrimme tilbage, og på den engelsksprogede hjemmeside www.caminodesantiago.me har de allerede vist denne vinters første snebillede. 
Det er muligt at gå af den såkaldte vinterpilgrimsrute, Camino inverno, der rammer Camino Sanabres, så man går i en stor bue uden om de højeste af bjergene ved o Cebreiro. Men det tyder på, at langt de fleste vinterpilgrimme på Camino Frances trodser vejret og går over alligevel. Det er dog sket, at redningsfolk har måttet hente forkomne pilgrimme, som er faret vild, ned fra bjergene. Så pas på derude ! Men smukt ser det ud.
søndag den 11. november 2018
Den lille franske Camino fra Le Puy
Den mest populære strækning på de mange jakobsveje, Chemin de Saint Jacques de Compostelle, er uden tvivl de ca dages gang fra Le Puy en Velay til det store kloster i middelalderbyen Conques.
"Den lille franske Camino" har jeg her på www.jakobsvejen.dk kaldt den del af middelalderruten Via Podiensis, der går fra Le Puy en Velay til Conques, det tager ca 10 dage - flere fortsætter dog syd på, nogle til Saint Jean Pied de Port og over 3.000 pilgrimme om året tager hele turen til Santiago de Compostella. Men Den lille franske Camino til Conques over Massif Central er en naturmæssig stor oplevelse, samtidig med at der er masser af pilgrimsliv, samt flere muligheder for messe eller andre kirkelige tilbud undervejs.
Jeg har lige fundet en nylig pilgrimsdagbog her fra oktober i år på den engelsksprogede hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me , hvor en pilgrim, der kalder sig longwei har skrevet om sin tur, som hun gennemførte på 10 dage plus transport i begge ender. Jeg vil herunder efter et par bemærkninger gengive de - efter min mening - vigtigste afsnit af beretningen.
Jeg har redigeret lidt i - amerikanske (tror jeg ) - 27-årige "longwei"s dagbog, idet der er nogle informationer, som ikke er så relevante for EU-borgere. Derudover har jeg et par bemærkninger Her:
Der er reglen - og ikke undtagelse, at pilgrimme spiser sammen om aftenen. På de fleste herberger er der en samlet pris (halvpension) for en seng, aftensmad og morgenmad. Longwei skriver, at hun klarede sig ganske udmærket uden at kunne fransk, hvilket kun er godt. Jeg tror dog - og det er kun min fornemmelse - at mange danske pilgrimme, uden nogen form for kendskab til fransk, kan føle sig en anelse ensomme på ruten. Men det interessante ved dagbogen er bl.a., at longwei mødte rigtig mange engelsktalende undervejs. Jeg har gået af samme etaper af Via Podiensis 2 gange i 2010 og 2014, og her var hovedsproget begge gange uden tvivl fransk, og to østrigere og en hollænder, som jeg mødte på mine ture følte sig sprogligt isoleret. En observation mere, som longwei ikke nævner. Franskmænd er - for en dansker - ualmindelig høflige. De prøver at indrage alle pilgrimme i fællesskabet, og det hjælper meget, hvis man lever op til franske høflighedsnormer. Altså hilser pænt Bonjour før man stiller et spørgsmål, beder om hjælp eller andet. Det er dog - i lidt større grad - blevet mere almindeligt for pilgrimme at sige du til hinanden end det var tidligere, men alle ikke-pilgrimme er man Des med end til andet er aftalt. Vi danskere kan ofte med vores noget frembrusende og direkte facon godt virke uhøflige på frankmænd - og for den sags skyld andre sydeuropæere.
Undertegnede har en foreløbig ide om - nok en gang - at gå over Massif Central i forsommeren 2019. Planlægningen er overhovedet ikke begyndt, men i baghovedet ligger en ide om at gå fra Le Puy til Lourdes, og jeg er begyndt lidt på min research. Hvis jeg støder på noget, som andre kan have glæde af at vide, vil jeg lave lidt små historier her på siden.
Men her en redigeret udgave af "longwei"s dagbog fra oktober i år (med et foto af middelalderbyen Conques taget fra bjergturen op og ud af byen videre mod Saint Jean Pied de Port i 2014 af undertegnede):
This was my itinerary:
11th to 22nd October
Day 0 - Travel to Le Puy from Lyon
Day 1 - Le Puy to Saint-Privat-d’Allier
Day 2 - Saint-Privat-d’Allier to Saugues
Day 3 - Saugues to Le Sauvage
Day 4 - Le Sauvage to Aumont-Aubrac (Skipped)
Day 5 - Aumont-Aubrac to Nasbinals (Skipped)
Day 6 - Nasbinals to Saint-Chély-d’Aubrac
Day 7 - Saint-Chély-d’Aubrac to Saint-Come-d’Olt
Day 8 - Saint-Come-d’Olt to Estaing
Day 9 - Estaing to Le Soulié
Day 10 - Le Soulié to Conques
Day 11 - Return to Lyon from Conques
Overall I had a great time on the walk and not too much difficulty.
Observations and tips:
- As everyone reports, the scenery is stunning beyond expectation. I found the first two days especially beautiful, though perhaps that is the effect of novelty.
- Le Puy-en-Velay is an absolutely magical town, try to spend at least half a day there, two nights would be relaxed and charmed.
- Don’t miss the evening pilgrim’s mass when you arrive in Conques
- If you’re approaching Le Puy-en-Velay from Lyon by train and have an interest in modernist architecture, Firminy is right between them on the way and is home to the Site Le Corbusier, including the church of Saint-Pierre, which is a must-see.
- Unfortunately I did not get to experience the desolation of the Aubrac as I missed the longer walking days on the plateau. People I met later along the way mentioned it as a highlight
- I’m 27 and not particularly fit but had no trouble walking from Le Puy to Saint-Privat-d’Allier and then to Saugues the next day. I didn’t find the route as a whole too challenging physically, though there were a fair few hills. My stages in the second half of the walk were all rather short. My weight is about 65kg and I think my pack fully loaded with water and food would have been around 7-8kg, so I was a bit over the 10% target but it was fine.
- Walking poles are an essential on this route - they take a lot of pressure off the knees and feet. The poles I took from home turned out to be broken but I was able to buy new ones the morning of my walk in the centre of Le Puy. Unfortunately the vast majority of people I ran into had no idea how to use their poles! To get the most out of them I recommend searching YouTube for some how-tos.
- I would recommend boots over shoes as well as the paths are fairly rocky.
- Google maps saved me from getting lost at least a couple of times, I could have quite easily gotten off track for an hour or more if I hadn’t been able to check the path. See if you can find a GPS solution for yourself that works offline if you are worried about this. Warning: the red and white markers mark for all GR paths, not just the GR65!
- Demographically speaking, a third of the pilgrims/walkers I met were French, a third Belgian and a third Canadian (not French Canadian). I was fortunate that I had English speaking company for good portions of the walk, mainly the Canadians and some of the Belgians. I’m 27 and I only met a single pilgrim younger than me, a 19 year old Parisian girl, everyone else was in their 30s to 80s I believe! All lovely, friendly and kind people.
- You can do this walk without speaking French, but it really helps to have a bit under your belt. I basically can’t understand anything a French speaker says to me in French but I can get my point across to them in very broken French. If the person you are talking to only speaks a tiny bit of English, then you can meet each other in the middle with mutually rudimentary and broken speech. This was a lot of fun! Other people have said around 80% of the people they met were French speakers, that seems roughly correct to me, but some of them, especially the younger ones, will also speak English reasonably well, or at least enough to help you out.
- I was lucky to have wonderful weather, no truly rainy days, and daily max temperatures between 12 and 25 C (colder on the Aubrac, warmer in the Lot valley). Early-mid October is a beautiful time to walk, with the autumn leaves.
- It’s better to book ahead the night before, or at least morning of, to avoid the stress of finding a gîte upon arrival. In the peak season places could be booked out, but as it was mid-October for me it was more common that the gîtes had already closed for the year. I approached three gîtes in Saint-Come-d’Olt that were all closed before ending up in a chambre-d’hotes, which was lovely accommodation but slightly pricier. The lovely Gîte Saint André in Saint-Chély closed for the year the night after I stayed there too!
- Following from the previous point, I personally wouldn’t try this walk any later than I did as most accommodation, services etc will be closed and the route will be very quiet, and the weather turns swiftly in late October.
Prettiest towns:
Le Puy-en-Velay
Saint-Privât-d’Allier
Saint-Come-d’Olt
Estaing
Conques
Recommended gîtes and accommodation:
Saint-André in Saint-Chély- the best!! Extremely cosy lounge, delicious dinner on a long table and the loveliest hosts.
Le Sauvage - Book this one as early as possible, it was booked out even this late in the season and some people had to walk to the next village
Bisquine du Jean in Saint-Come - this is the cute nautical themed chambre-d’hotes I stayed at, the host doesn’t speak English but will try and share his love of blues guitar with you regardless of any language barrier. No dinner available, but the most luxurious breakfast spread I had on the chemin, with a selection of homemade jams, local chestnut honey, a few pastries and a fantastic baguette.
Le Soulié - Relaxed donativo hillside retreat with a communal Christian hippie vibe. A good place to stay if it’s not too quiet or if you are with a group, especially if the weather is nice enough that you can enjoy the terrace.
"Den lille franske Camino" har jeg her på www.jakobsvejen.dk kaldt den del af middelalderruten Via Podiensis, der går fra Le Puy en Velay til Conques, det tager ca 10 dage - flere fortsætter dog syd på, nogle til Saint Jean Pied de Port og over 3.000 pilgrimme om året tager hele turen til Santiago de Compostella. Men Den lille franske Camino til Conques over Massif Central er en naturmæssig stor oplevelse, samtidig med at der er masser af pilgrimsliv, samt flere muligheder for messe eller andre kirkelige tilbud undervejs.
Jeg har lige fundet en nylig pilgrimsdagbog her fra oktober i år på den engelsksprogede hjemmeside: https://www.caminodesantiago.me , hvor en pilgrim, der kalder sig longwei har skrevet om sin tur, som hun gennemførte på 10 dage plus transport i begge ender. Jeg vil herunder efter et par bemærkninger gengive de - efter min mening - vigtigste afsnit af beretningen.
Jeg har redigeret lidt i - amerikanske (tror jeg ) - 27-årige "longwei"s dagbog, idet der er nogle informationer, som ikke er så relevante for EU-borgere. Derudover har jeg et par bemærkninger Her:
Der er reglen - og ikke undtagelse, at pilgrimme spiser sammen om aftenen. På de fleste herberger er der en samlet pris (halvpension) for en seng, aftensmad og morgenmad. Longwei skriver, at hun klarede sig ganske udmærket uden at kunne fransk, hvilket kun er godt. Jeg tror dog - og det er kun min fornemmelse - at mange danske pilgrimme, uden nogen form for kendskab til fransk, kan føle sig en anelse ensomme på ruten. Men det interessante ved dagbogen er bl.a., at longwei mødte rigtig mange engelsktalende undervejs. Jeg har gået af samme etaper af Via Podiensis 2 gange i 2010 og 2014, og her var hovedsproget begge gange uden tvivl fransk, og to østrigere og en hollænder, som jeg mødte på mine ture følte sig sprogligt isoleret. En observation mere, som longwei ikke nævner. Franskmænd er - for en dansker - ualmindelig høflige. De prøver at indrage alle pilgrimme i fællesskabet, og det hjælper meget, hvis man lever op til franske høflighedsnormer. Altså hilser pænt Bonjour før man stiller et spørgsmål, beder om hjælp eller andet. Det er dog - i lidt større grad - blevet mere almindeligt for pilgrimme at sige du til hinanden end det var tidligere, men alle ikke-pilgrimme er man Des med end til andet er aftalt. Vi danskere kan ofte med vores noget frembrusende og direkte facon godt virke uhøflige på frankmænd - og for den sags skyld andre sydeuropæere.
Undertegnede har en foreløbig ide om - nok en gang - at gå over Massif Central i forsommeren 2019. Planlægningen er overhovedet ikke begyndt, men i baghovedet ligger en ide om at gå fra Le Puy til Lourdes, og jeg er begyndt lidt på min research. Hvis jeg støder på noget, som andre kan have glæde af at vide, vil jeg lave lidt små historier her på siden.
This was my itinerary:
11th to 22nd October
Day 0 - Travel to Le Puy from Lyon
Day 1 - Le Puy to Saint-Privat-d’Allier
Day 2 - Saint-Privat-d’Allier to Saugues
Day 3 - Saugues to Le Sauvage
Day 4 - Le Sauvage to Aumont-Aubrac (Skipped)
Day 5 - Aumont-Aubrac to Nasbinals (Skipped)
Day 6 - Nasbinals to Saint-Chély-d’Aubrac
Day 7 - Saint-Chély-d’Aubrac to Saint-Come-d’Olt
Day 8 - Saint-Come-d’Olt to Estaing
Day 9 - Estaing to Le Soulié
Day 10 - Le Soulié to Conques
Day 11 - Return to Lyon from Conques
Overall I had a great time on the walk and not too much difficulty.
Observations and tips:
- As everyone reports, the scenery is stunning beyond expectation. I found the first two days especially beautiful, though perhaps that is the effect of novelty.
- Le Puy-en-Velay is an absolutely magical town, try to spend at least half a day there, two nights would be relaxed and charmed.
- Don’t miss the evening pilgrim’s mass when you arrive in Conques
- If you’re approaching Le Puy-en-Velay from Lyon by train and have an interest in modernist architecture, Firminy is right between them on the way and is home to the Site Le Corbusier, including the church of Saint-Pierre, which is a must-see.
- Unfortunately I did not get to experience the desolation of the Aubrac as I missed the longer walking days on the plateau. People I met later along the way mentioned it as a highlight
- I’m 27 and not particularly fit but had no trouble walking from Le Puy to Saint-Privat-d’Allier and then to Saugues the next day. I didn’t find the route as a whole too challenging physically, though there were a fair few hills. My stages in the second half of the walk were all rather short. My weight is about 65kg and I think my pack fully loaded with water and food would have been around 7-8kg, so I was a bit over the 10% target but it was fine.
- Walking poles are an essential on this route - they take a lot of pressure off the knees and feet. The poles I took from home turned out to be broken but I was able to buy new ones the morning of my walk in the centre of Le Puy. Unfortunately the vast majority of people I ran into had no idea how to use their poles! To get the most out of them I recommend searching YouTube for some how-tos.
- I would recommend boots over shoes as well as the paths are fairly rocky.
- Google maps saved me from getting lost at least a couple of times, I could have quite easily gotten off track for an hour or more if I hadn’t been able to check the path. See if you can find a GPS solution for yourself that works offline if you are worried about this. Warning: the red and white markers mark for all GR paths, not just the GR65!
- Demographically speaking, a third of the pilgrims/walkers I met were French, a third Belgian and a third Canadian (not French Canadian). I was fortunate that I had English speaking company for good portions of the walk, mainly the Canadians and some of the Belgians. I’m 27 and I only met a single pilgrim younger than me, a 19 year old Parisian girl, everyone else was in their 30s to 80s I believe! All lovely, friendly and kind people.
- You can do this walk without speaking French, but it really helps to have a bit under your belt. I basically can’t understand anything a French speaker says to me in French but I can get my point across to them in very broken French. If the person you are talking to only speaks a tiny bit of English, then you can meet each other in the middle with mutually rudimentary and broken speech. This was a lot of fun! Other people have said around 80% of the people they met were French speakers, that seems roughly correct to me, but some of them, especially the younger ones, will also speak English reasonably well, or at least enough to help you out.
- I was lucky to have wonderful weather, no truly rainy days, and daily max temperatures between 12 and 25 C (colder on the Aubrac, warmer in the Lot valley). Early-mid October is a beautiful time to walk, with the autumn leaves.
- It’s better to book ahead the night before, or at least morning of, to avoid the stress of finding a gîte upon arrival. In the peak season places could be booked out, but as it was mid-October for me it was more common that the gîtes had already closed for the year. I approached three gîtes in Saint-Come-d’Olt that were all closed before ending up in a chambre-d’hotes, which was lovely accommodation but slightly pricier. The lovely Gîte Saint André in Saint-Chély closed for the year the night after I stayed there too!
- Following from the previous point, I personally wouldn’t try this walk any later than I did as most accommodation, services etc will be closed and the route will be very quiet, and the weather turns swiftly in late October.
Prettiest towns:
Le Puy-en-Velay
Saint-Privât-d’Allier
Saint-Come-d’Olt
Estaing
Conques
Recommended gîtes and accommodation:
Saint-André in Saint-Chély- the best!! Extremely cosy lounge, delicious dinner on a long table and the loveliest hosts.
Le Sauvage - Book this one as early as possible, it was booked out even this late in the season and some people had to walk to the next village
Bisquine du Jean in Saint-Come - this is the cute nautical themed chambre-d’hotes I stayed at, the host doesn’t speak English but will try and share his love of blues guitar with you regardless of any language barrier. No dinner available, but the most luxurious breakfast spread I had on the chemin, with a selection of homemade jams, local chestnut honey, a few pastries and a fantastic baguette.
Le Soulié - Relaxed donativo hillside retreat with a communal Christian hippie vibe. A good place to stay if it’s not too quiet or if you are with a group, especially if the weather is nice enough that you can enjoy the terrace.
torsdag den 8. november 2018
Fransk pilgrimskalender
I Frankrig er det både muligt at gå pilgrimsvandring alene eller melde sig til fælles pilgrimsvandringer hen over året.
I Frankrig findes der - som i Spanien - et utal af pilgrimsforeninger, ligesom kirker og klostre står bag en række pilgrimsinitiativer. Det er ikke nogen tilfældighed, at den nye pilgrimstrend i Europa ikke - som mange tror - begyndte i Spanien, men i Frankrig. Og det var oven i købet en mindre gruppe franske pilgrimme, der under en overnatning i klostret i o Cebreiro på Camino Frances på grænsen til Galicien på deres vej til Santiago, som gav præsten på stedet, Don Elias, ideen til de gule pile, vi nu kender fra hele Spanien. På den franske hjemmeside, https://www.pelerin.com/, prøver de at samle en hel del af de pilgrimsaktiviteter, der foregår i Frankrig, og det er muligt for alle at melde sig til - også pilgrimme herfra landet. Du kan følge mulighederne på pilgrimskalenderen, L'agenda des chemins, på dette link: https://www.pelerin.com/Pelerinages/L-agenda-des-chemins
I Frankrig findes der - som i Spanien - et utal af pilgrimsforeninger, ligesom kirker og klostre står bag en række pilgrimsinitiativer. Det er ikke nogen tilfældighed, at den nye pilgrimstrend i Europa ikke - som mange tror - begyndte i Spanien, men i Frankrig. Og det var oven i købet en mindre gruppe franske pilgrimme, der under en overnatning i klostret i o Cebreiro på Camino Frances på grænsen til Galicien på deres vej til Santiago, som gav præsten på stedet, Don Elias, ideen til de gule pile, vi nu kender fra hele Spanien. På den franske hjemmeside, https://www.pelerin.com/, prøver de at samle en hel del af de pilgrimsaktiviteter, der foregår i Frankrig, og det er muligt for alle at melde sig til - også pilgrimme herfra landet. Du kan følge mulighederne på pilgrimskalenderen, L'agenda des chemins, på dette link: https://www.pelerin.com/Pelerinages/L-agenda-des-chemins
tirsdag den 6. november 2018
Så er vinterherbergerne på nettet
Det er muligt at gå hele Camino Frances om vinteren og overnatte på herberger undervejs. Det kan være vanskeligt på flere af de andre pilgrimsruter i Spanien, men sandelig også andre steder i Europa, hvor langt de fleste herberg og overnatningssteder lukker ned. Hjemmesiden http://www.aprinca.com er begyndt at opdatere vinterherbergerne hvert år i november, og her på www.jakobsvejen.dk har vi fået information om, at den skulle være klar nu. Se her http://www.aprinca.com/alberguesinvierno/ , hvis du har lyst til at gå Camino Frances fra nu af og til ind i slut marts. Påsken, hvor stort set alle herberger igen har åbent, falder sent i 2019.
NB: Bemærk; at der ud for flere af herberger er opgivet telefonnumre, og at de, der står for herbergerne flere steder, gerne vil have en opringning fra pilgrimme, der vil overnatte. Der kan stå: Se recomienda reservar ( Det anbefales at reservere) eller Reserva necesaria (Det er nødvendigt at reservere i forvejen)
NB: Bemærk; at der ud for flere af herberger er opgivet telefonnumre, og at de, der står for herbergerne flere steder, gerne vil have en opringning fra pilgrimme, der vil overnatte. Der kan stå: Se recomienda reservar ( Det anbefales at reservere) eller Reserva necesaria (Det er nødvendigt at reservere i forvejen)
mandag den 5. november 2018
Lidt pilgrimsstatistik for 2018
Stor set hver eneste dag i 2018 har der været flere pilgrimme end nogensinde før på Camino de Santiago-ruterne i Spanien.
Selvom pilgrimsstatistik langt fra er spændende læsning for de fleste pilgrimme, der bare vil afsted, giver de spanske opgørelse over antallet af Santiagopilgrimme en ide om, hvordan pilgrimsbevægelsen fra 1980erne til i dag har spredt sig over det meste af Europa, så det nu nærmest ligner en massebevægelse. Motiverne for at gå er meget delte, men i følge opgørelserne fra pilgrimskontoret i Santiago er antallet af Santiago-Pilgrimme, der går primært af religiøse grunde steget hvert evigt eneste år. Samtidig med at mere sporadiske undersøgelser her i Danmark tyder på, at kun et mindretal af danskerne har religiøse motiver til at gå pilgrimsvandring. Det er stadig - så vidt undertegnede ved - kun i Santiago, at de fører detaljeret statistik. (Kender nogen til andre opgørelse, hører jeg meget gerne fra dem.)
Her hvor "hovedpilgrimssæsonen" er slut, kan man af Santiago-statistikken se følgende: Til og med november har 317.170 fået udleveret et Compostella (bevis for pilgrimsfærden)i 2019. I fjor kom der i samme periode 290.797 pilgrimme ind til Santiago. I hele 2018 blev det til 301.006, så rekorden fra i fjor er slået.
Der er altså i år - indtil nu - kommet ca 950 pilgrimme ind i gennemsnit pr. dag til Santiago, hvor de står rigtig længe tålmodigt i kø og venter på at få et Compostella. Og det er et gennemsnit, der svinger fra flere tusind til nogle få hundrede, men fornemmelsen af pilgrimme overalt i byen har altså belæg i statistikken. Her et foto fra køen foran pilgrimskontoret fra oktober i år.
Dernæst den væsentligste ændring i pilgrimsprofilen, nemlig de mange kvindelige pilgrim, så der nu er mærkbart flere kvinder end mænd, nemlig 4.000 flere til og med opgørelsen i november. Ja, og hvis vi sammenligner med f.eks. 1990, var der det år 3.267 mandlige pilgrimme og 1.634 kvindelige. Det samlede antal af pilgrimme er eksploderet i antal, og kønsfordelingen er væsentlige anderledes end tidligere.
Selvom pilgrimsstatistik langt fra er spændende læsning for de fleste pilgrimme, der bare vil afsted, giver de spanske opgørelse over antallet af Santiagopilgrimme en ide om, hvordan pilgrimsbevægelsen fra 1980erne til i dag har spredt sig over det meste af Europa, så det nu nærmest ligner en massebevægelse. Motiverne for at gå er meget delte, men i følge opgørelserne fra pilgrimskontoret i Santiago er antallet af Santiago-Pilgrimme, der går primært af religiøse grunde steget hvert evigt eneste år. Samtidig med at mere sporadiske undersøgelser her i Danmark tyder på, at kun et mindretal af danskerne har religiøse motiver til at gå pilgrimsvandring. Det er stadig - så vidt undertegnede ved - kun i Santiago, at de fører detaljeret statistik. (Kender nogen til andre opgørelse, hører jeg meget gerne fra dem.)
Her hvor "hovedpilgrimssæsonen" er slut, kan man af Santiago-statistikken se følgende: Til og med november har 317.170 fået udleveret et Compostella (bevis for pilgrimsfærden)i 2019. I fjor kom der i samme periode 290.797 pilgrimme ind til Santiago. I hele 2018 blev det til 301.006, så rekorden fra i fjor er slået.
Dernæst den væsentligste ændring i pilgrimsprofilen, nemlig de mange kvindelige pilgrim, så der nu er mærkbart flere kvinder end mænd, nemlig 4.000 flere til og med opgørelsen i november. Ja, og hvis vi sammenligner med f.eks. 1990, var der det år 3.267 mandlige pilgrimme og 1.634 kvindelige. Det samlede antal af pilgrimme er eksploderet i antal, og kønsfordelingen er væsentlige anderledes end tidligere.
søndag den 4. november 2018
Pilgrimstræf på fredag
Du kan stadig nå at tilmelde dig pilgrimstræffet på fredag i Sankt Ansgar katolske domkirke i Bredgade i København.
En mindre gruppe Santiagopilgrimme med primært katolsk baggrund har de seneste fire år arrangeret pilgrimstræf to gange årligt i katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område. Pilgrimsræffet er for alle uanset konfession, og mange ikke-katolikker har deltaget gennem årerne. Næste træf er på fredag, den 9. november kl. 17.00 i Sankt Ansgar Domkirke, Bredgade 64 i København, hvor der først er messe og derefter samvær med et kort pilgrimsoplæg i menighedssalen. Denne gang fortæller en førstegangspilgrim, Kenni Alsen, om sin tur på Camino Frances i foråret i år. Derefter spiser man sammen og udveksler erfaringer om pilgrimsvandring, pilgrimsruter, udstyr, pakning og hvad man har lyst eller behov for at tale om. Der vil være både nye og meget erfarne pilgrimme tilstede, der har gået mange tusind kilometer på diverse pilgrimsstier. Der plejer kun at være en 15-20 pilgrimme med, så der er god plads for spørgsmål om pilgrimsvandring.
Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmelding nu en af de nærmeste dage. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com.
Billedet er fra San Salvador-korset på toppen af Collado del Cantode la Tusa (1.568 m) taget den 23. september i år. Camino del Salvador er en af de få pilgrimsruter i Spanien, der ikke har Santiago som endemål. Den går fra Leon til Oviedo, men mange pilgrimme på San Salvador fortsætter herefter af Camino Primitivo til Santiago.
En mindre gruppe Santiagopilgrimme med primært katolsk baggrund har de seneste fire år arrangeret pilgrimstræf to gange årligt i katolske kirker i Det storkøbenhavnske Område. Pilgrimsræffet er for alle uanset konfession, og mange ikke-katolikker har deltaget gennem årerne. Næste træf er på fredag, den 9. november kl. 17.00 i Sankt Ansgar Domkirke, Bredgade 64 i København, hvor der først er messe og derefter samvær med et kort pilgrimsoplæg i menighedssalen. Denne gang fortæller en førstegangspilgrim, Kenni Alsen, om sin tur på Camino Frances i foråret i år. Derefter spiser man sammen og udveksler erfaringer om pilgrimsvandring, pilgrimsruter, udstyr, pakning og hvad man har lyst eller behov for at tale om. Der vil være både nye og meget erfarne pilgrimme tilstede, der har gået mange tusind kilometer på diverse pilgrimsstier. Der plejer kun at være en 15-20 pilgrimme med, så der er god plads for spørgsmål om pilgrimsvandring.
Af hensyn til indkøb vil arrangørerne gerne have tilmelding nu en af de nærmeste dage. Det kan ske her til jakobsvejen@gmail.com.
fredag den 2. november 2018
Stadig flere kvinder går til Santiago
Antallet af pilgrimme, der går til Santiago i september-oktober steg eksplosivt i 2018, men pilgrimsvejene, de går af, er forskellige.
52 % eller 42.771 af september og oktobers Santiagopilgrimme i år var kvinder, viser opgørelsen fra pilgrimskontoret i Santiago, mens der var 39.937 mandlige pilgrimme. Tendensen fra i fjor, hvor kvinderne kom i flertal i de samme måneder, viser sig altså at holde. Samlet set steg antallet af pilgrimme i de to måneder med næsten 9.000 ( eller 12 %) set i forhold til 2017.
Men der er en del forskelle i forhold til tidligere. Langt færre (forholdsvis) går af Camino Frances samlet. Og de, der går langt, er for alvor begyndt at vælge andre ruter til Santiago. Camino Portogues, primært af kystruten, stiger eksplosivt. Og der er flere på både Camino del Norte og Camino Primitivo.
Der er sket et fald (godt nok meget lille) i antallet af pilgrimme, der begynder i Saint Jean Pied de Port, idet 9.641 pilgrimme kom ind til Santiago i fjor i september og oktober efter at have gået fra Saint Jean Pied de Port. I år drejer det sig om 9.493 pilgrimme, hvilket skal ses i forhold til at det samlede antal pilgrimme i de to måneder er steget med næsten 9.000.
Så statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago viser primært følgende ændringer i pilgrimsmønstret: "Alternativruterne" til Camino Frances får stadig flere og flere pilgrimme, mens antallet af pilgrimme på Camino Frances stagnerer, og at et klart flertal af det samlede antal pilgrimme i efterårsmånederne nu er kvinder.
Og så vil jeg godt tilføje mine egne - langt fra skudsikre - observationer. Jeg gik Camino Frances i april-maj i foråret i år, og det var min erfaring, at der var langt flere kvinder på ruten end mænd. I september-oktober gik jeg Camino San Salvador og Camino Primitivo, og her var der en rimelig stor overvægt af mænd, ligesom jeg kun mødte et fåtal af førstegangspilgrimme. En stor del havde erfaringer fra andre ruter. Fotoet er fra 8 oktober i år på næstsidste etape af Camino Frances ca 30 km før Santiago, hvor der er pilgrimme på stien i en næsten uendelig lang række.
52 % eller 42.771 af september og oktobers Santiagopilgrimme i år var kvinder, viser opgørelsen fra pilgrimskontoret i Santiago, mens der var 39.937 mandlige pilgrimme. Tendensen fra i fjor, hvor kvinderne kom i flertal i de samme måneder, viser sig altså at holde. Samlet set steg antallet af pilgrimme i de to måneder med næsten 9.000 ( eller 12 %) set i forhold til 2017.
Men der er en del forskelle i forhold til tidligere. Langt færre (forholdsvis) går af Camino Frances samlet. Og de, der går langt, er for alvor begyndt at vælge andre ruter til Santiago. Camino Portogues, primært af kystruten, stiger eksplosivt. Og der er flere på både Camino del Norte og Camino Primitivo.
Der er sket et fald (godt nok meget lille) i antallet af pilgrimme, der begynder i Saint Jean Pied de Port, idet 9.641 pilgrimme kom ind til Santiago i fjor i september og oktober efter at have gået fra Saint Jean Pied de Port. I år drejer det sig om 9.493 pilgrimme, hvilket skal ses i forhold til at det samlede antal pilgrimme i de to måneder er steget med næsten 9.000.
Så statistikken fra pilgrimskontoret i Santiago viser primært følgende ændringer i pilgrimsmønstret: "Alternativruterne" til Camino Frances får stadig flere og flere pilgrimme, mens antallet af pilgrimme på Camino Frances stagnerer, og at et klart flertal af det samlede antal pilgrimme i efterårsmånederne nu er kvinder.
Abonner på:
Opslag (Atom)