søndag den 6. juli 2025

Camino Fisterra-Muxia: Pilgrimspas/Credential

Er der et særligt pilgrimspas for de pilgrimme, der går til Fisterra ? Ja, lyder svaret, og det er temmelig nemt at få det. Der er flere muligheder, men her to af dem.

1) På pilgrimskontoret i Rua des Carretas 33 i Santiago (som du formentlig alligevel besøger for at få et Compostela eller gå til en pilgrimsmesse på et ikke-spansk sprog) udleverer/udsteder de pilgrimspas (Credential hedder de) til Fisterra-Muxia helt gratis. Gå til informationskontoret til venstre bag kapellet.

2) Hvis du skulle være gået ud ad Santiago en tidlig morgen mod Fisterra-Muxia uden Credential, fordi pilgrimskontoret ikke har åbnet endnu, kan du også få et Credential på pilgrimsinformationskontoret i Negreira ( ca 20 kilometer efter Santiago), hvor der er både stempel og gratis pilgrimspas.

Du kan se hele den lille Camino med flere rutemuligheder, samt overnatningsmulighederne her:   https://www.gronze.com/santiago-finisterre


Ingen kommentarer:

Send en kommentar