torsdag den 23. juni 2022

Så regner det i Navarra: Caminoen genåbnet

Her til morgen er Caminoen mellem Roncesvalles og Puente la Reina på Camino Frances genåbnet ovenpå de mange naturbrande. Efter uger med ekstrem varme og tørke har Nordspanien igen fået regn, og det tegner til at fortsætte i flere dage endnu. Og vejrudsigten for Pyrenæerne mellem Saint Jean Pied de Port og Roncesvalles viser nu kraftig vind til storm, og i weekenden og ind i næste uge skulle regnen bare vælte ned. Ikke nogen god start på en Camino, hvor det - hvis vejrudsigten holder stik - bliver mere end svært at gå af Napoleonsruten over Pyrenæerne. Som sædvanlig, når det gælder  Caminoen over Pyrenæerne mellem Sant Jean Pied de Port og Roncesvalles, anbefaler undertegnede altid et besøg på pilgrimskontoret i Saint Jean Pied de Port inden opstigningen. 

Pilgrimskontoret har pt. åbent fra tidlig morgen (ca 7,30 til mellem 20,00 og 22,30 om aftenen) Her adressen:  ACCUEIL SAINT-JACQUES, 39 Rue de la Citadelle, 64220 Saint-Jean-Pied-de-Port, Frankrig, og telefonnummer + 33 559 370 509



Pilgrimskontoret er bemanden af frivillige, der årligt hjælper tusindvis af pilgrimme på vej mod Santiago de Compostela. Det er muligt at købe pilgrimspas på kontoret, der altid giver god information om turen over Pyrenæerne. Her deres hjemmeside: https://www.aucoeurduchemin.org/accueil-et-hebergement/accueils-et-hebergements-dans-les-pyrenees-atlantiques/nos-accueils-et-hebergements-dans-les-pyrenees-atlantiques/accueils-et-hebergements-de-notre-association/ACCUEIL-SAINT-JACQUES-SAINT-JEAN/SAINT-JEAN-PIED-DE-PORT,2740


Ingen kommentarer:

Send en kommentar