Mens store dele af Camino Frances (og i øvrigt i mindre omfang andre Caminoer i Spanien) er ramt af hedebølge og tørkebrande har en tysk pilgrimshjemmeside startet en debat om snorkere på sovesalen. Først et link, og derefter for dem, der er interesseret, mine egne erfaringer med nattero på pilgrimsvandringen. Debatten kan læses her: https://www.daspilgerforum.de/viewtopic.php?t=2079
Debatten om snorkere på sovesalen er - formentlig - lige så gamle som pilgrimsvandringen. Og de fleste pilgrimme - der overnatter på sovesale - kan næsten ikke have undgået nætter med høje snorkelyde. I sig selv viser den nye tyske debat, nævnt ovenfor, at langt de fleste herberger på de spanske og franske Caminoer/pilgrimsruter er ved at være genåbnet efter Coronapausen, så det er - efter undertegnedes opfattelse - i sig selv en positiv ting.
Jeg har gået tre pilgrimsvandringer siden efteråret 2021; først Camino Frances i september-oktober, hvor jeg stort set ikke sov på sovesal på grund af restriktioner, dernæst Camino Portugues af kystruten i februar-marts, hvor det kun blev til en "rigtig" sovesal en gang på turen. Og her i maj af Camino Aragones sov jeg på sovesal over halvdelen af nætterne, nogle nætter var der så god plads, at vi (min medpilgrim og jeg) fik en sovesal for os selv, få andre gange valgte vi selv at bo på pension. Og der var snorkere et par gange. Den ene gang, blev der snorket på nabosovesalen, så højt, at det må have været svært for pilgrimmene i "nabosengene" at falde i søvn.
Det fik mig til at tænke på et par gamle historier. For nu over 25 år siden gik jeg Camino Frances med en af mine sønner, der dengang kun var 12 år. På datidens caminovandring var vi kun få pilgrimme, og en 12 årig var mere end et særsyn. Jeg erindrer en nat i Donativoherberget i Rabanal mellem Astorga og Jernkorset, hvor der var en mini-sovesal særligt beregnet til snorkere. Den fik vi - formentlig af lutter godhed - anvist. Senere dukkede en rigtig snorker op, og mens min søn sov som en sten, havde jeg en alt andet end behagelig nat. Snorkeren var iøvrigt en meget sympatisk ældre spanier - formentlig på min nuværende alder, så hvem ved om jeg selv er blevet en af dem, de andre frygter at sove/ligge i nærheden af.
Da jeg og min yndlingspilgrim i 2013 gik Camino Portugues af Centralruten blev det nærmest pinligt. Vi havde i to nætter haft svært ved at sove på grund af en - iøvrigt sympatisk - finne, der snorkede i en volumen, der kunne høres meget langt væk. Den tredie nat ankom vi til et herberg forholdsvis tidligt og fik sikret os underkøjer. Da finnen senere ankom oplyste min medpilgrim "meget tjenstvilligt", at der stadig var ledige underkøjer i nabosovesalen, hvortil han replicerede: "Vil I helst ikke have, at jeg sover samme sted som jer ?"
Min subjektive konklusion: Der skal være plads til alle pilgrimme på herbergerne. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden i stort som i småt. Hvilket langt fra altid er tilfældet, når telefoner larmer, højlydt snakken, rod over det hele eller andet, der er til direkte gene for andre. Men snorken er IKKE i den kategori. Jeg har selv ørepropper med, og hvis jeg har oplevet et par nætter med lidt søvn på grund af snorken, må jeg til lommerne og prøve at sikre en nats søvn ved at betale for et værelse. Der er - desværre - pilgrimme, der opfører sig langt mere uhøvisk (Me first) end snorkere, og som kan gøre livet på sovesalen til alt andet end nødvendig hvile.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar