torsdag den 13. marts 2025

Camino Portugues i det tidlige forår.

Skiftende vejr, begyndende fuglesang, åbne herberg/pensioner, andre pilgrimme og pilgrimsliv i Santiago de Compostela, kunne være nogle af overskifterne på en tur ad Camino Portugues fra Porto/Porto Lufthavn til Santiago fra ultimo februar til de første par uger af marts.

Undertegnede er netop vendt hjem efter 12 dage på Camino Portugues centralrutens nordlige del fra Porto.

Fly med KLM til og fra Porto via Amsterdam med afgang fra København, den 26. februar kl. 6.00 - ankomst kl. 10,30 (lokaltid). Hvilket gav mulighed for at tage rygsækken på og begynde at gå med det samme.

Retur fra Santiago de Compostela med Alsa-bus til Porto Lufthavn kl. 9,30, den 10 marts med flyafgang 16,10 (lokal tid)  og hjemkomst til København 22,30. en meget lang hjemrejsedag. I følge Gronze.com er der 10 etaper fra selve Porto til Santiago, og går man (som undertegnede)  direkte ud fra Lufthavnen, - fordi jeg har besøgt og gået fra Porto flere gange før - er der ca 235 kilometer ad centralruten til Santiago. Jeg delte dog et par etaper lidt op anderledes end www.gronze.com og brugte lidt ekstra tid.

Vejret var skiftende med sol, regn , og nogle få lune eftermiddage ( ca 17 - 18 grader), men med kolde nætter, hvor der ind imellem var mere end koldt på overnatningsstederne. Jeg mødte jævnligt andre pilgrimme, men da jeg gik lidt færre kilometer dagligt, blev det ofte kun til en aften eller få aftener med de samme pilgrimme. Prisniveauet i Portugal lidt lavere end i Spanien, hvor en seng på sovesal efterhånden koster 10 til 20 Euro. Men hos f.eks. Casa de Fernanda mellem Barcelos og Ponte de Lima kan du stadig få en seng (ingen køjesenge) og aftensmad med drikkevarer til 30 Euro - med morgenmad + 5 euro. Og der mangler ikke noget hos Fernanda. (Men det er altså også et af de rigtig gode steder). 

Der var meget vand på stien/ Caminoen - som nogle steder  gjorde det lidt vanskeligt at passere. Her et par fotos fra turen:


1) Den hellige Antonius (Franciskanermunk fra middelalderen) og Portugal hører sammen. Der er et utal af Antonius-kapeller undervejs. Oftest med friske blomster.

L9

2) Forår og vand. Det ser flere steder godt ud. Men kan gøre ruten vanskeligere at gå.


3) Som på de andre "Caminoer" kors med "pilgrimsafterladenskaber".

lørdag den 8. marts 2025

Gudstjenester/messer langs Caminoen ?

Vi har passeret askeonsdag, og en kommende pilgrim, der skal gå i fastetiden op til påske vil gerne vide, hvor  man kan blive informeret om gudstjeneste/messetider. Mit bedste bud er: Spørg i første omgang på overnatninfgstedet. Her ved de som regel besked eller ved, hvor man kan få det oplyst. I flere pilgrimsbyer er der ovenikøbet særlige pilgrimsmesser om aftenen ( det gælder primært langs Camino Frances) med pilgrimsvelsignelse. 

Der findes en hjemmeside, hvor kirkerne langs de mange pilgrimsruter i Spanien og Portugal oplyser om deres messetider. Den kan ses her: 

https://www.google.com/maps/d/viewer?msa=0&ll=41.25002388369446%2C-4.592285000000016&spn=9.453676%2C14.128418&mid=1Ri9eQL2rE26aoP3mQkZYbHWzBC4&z=6

Desværre har jeg oplevet, at siden herover ikke altid er opdateret. Derfor er det stadig mit bedste råd at spørge på overnatningsstedet.

tirsdag den 4. marts 2025

Nye regler for Compostela ?

Jeg har før omtalt, at der er skulle være sket en lille ændring i reglerne for Compostela ( en slags bevis for veloverstået pilgrimsfærd) . Tidligere skulle man have gået de sidste 100 km til Santiago til fods. Men hvornår man tilbagelægger de 100 kilometer, skulle der ikke ses så strikt på længere, hvis man har gået 100 km i træk - selvfølgelig over flere dage - tidligere på ruten. De nye regler betyder bl.a., at man - på f.eks. Camino Portugues kan tage Variante Esperitual ud til kysten og sejle ind til Padron ad Ulla-floden. 

Det tyske pilgrimsforum (daspilgerforum.de) har haft en lang og grundig diskussion om de nye regler, som kan læses her:   https://daspilgerforum.de/viewtopic.php?t=3762

tirsdag den 25. februar 2025

The Way, My way: Nok en engelsksproget Caminofim

En ny Caminofilm - denne gang med en australsk pilgrim  som hovedperson  - er på vej til biograferne  i Europa.  The Way, My Way hedder filmen, som pt. omtales meget på diverse pilgrimshjemmesider.

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=eIYrEBQhLEQ

Der er en større debat om filmen (og andre caminofilm) her på denne engelsksprogede linje:  https://www.caminodesantiago.me/community/threads/movie-the-way-my-way.90668/

Og på en australsk katolsk hjemmeside kan du læse denne anmeldelse:

https://www.australiancatholics.com.au/the-way-my-way

Filmen bygger på en meget personlig bog af engelskfødte, australske Bill Bennett, der som 61 årig går Camino Frances fra Saint Jean Pied de Port, som han mener fuldstændig ændrede hans liv og syn på livet.

Kommentar: Selv ved jeg ikke rigtig, hvad jeg skal mene  om de mange (primært engelsksprogede) Camino film, der stort set - efter min subjektive opfattelse - er bygget over samme læst. "Jeg skal finde mig selv" Det handler om: "Mig, mig, mig" Det kunne være rart med en film, der viste pilgrimme, der ledte efter noget der var større end dem selv. 



onsdag den 19. februar 2025

Santiago: Stadig flere vinterpilgrimme

Indtil skrivende stund  er der kommet 4.868 pilgrimme ind til Santiago efter nytår - altså i 2025. Det er det højeste antal pilgrimme i januar og februar nogensinde. Det er altså blevet mere og mere populært at gå pilgrimsvandring om vinteren. 

Og så kan en gammel mand som undertegnede ikke lade være med at se på tallene fra for 35 år siden. I hele 1990 kom der 4.918 pilgrimme ind til Santiago, her af 48 tilsammen i januar og februar. 

Får du lyst til at gå om vinteren er der langt mere overnatning åben end tidligere. Du kan se nærmere på hjemmesiden gronze.com.


.

onsdag den 12. februar 2025

Bagagetransport på Caminoen 2025

Nu kan den lille bjergrute, Camino San Salvador, også gåes med bagagetransport. Og det betyder, at på alle - "de store/mest benyttede"- ruter i Spanien er det muligt at gå uden at bære sin egen bagage.

I højsæsonen er der nu - op til flere - muligheder for at få bragt sin bagage dagligt fra sted til sted på Camino Frances, Camino del Norte, Camino Portugues (fra Porto) ad både kyst og landrute, Camino Ingles,  Camino Primitivo, samt som nogert nyt af den lille bjergrute, Camino San Salvador. Der tales en del om mulig bagagetransport på såvel Via de la Plata ( og ikke mindst sidste del ad Camino Sanabres), samt ad Camino Aragones. Men spørg selv i de firmaer, som I her får en liste med. 

https://www.elcaminoconcorreos.com/en/rucksack-transfer

https://www.jacotrans.es/tag/backpack-transport-in-the-camino-de-santiago/

https://caminofacil.net/en/

https://tuitrans.com/?lang=en

https://www.expressbourricot.com/luggage-transport/

Jeg vil nødig anbefale nogen af dem, da jeg kun selv en enkelt gang - på en enkelt etape - har brugt jacotrans, som fungerede perfekt. Jeg lagde 5 euro i en kuvert på rygsækken på overnatningsstedet inden opstigningen fra Villa Franca til O Cebreiro. Og da jeg timer senere nåede toppen stod min rygsæk præcis, hvor den skulle.

Nu meddeler et - fortholdsvis nyt bagage-transport-firma sig på banen:

http://www.ncsequipajes.com/index_en.php

og meddeler, at de også har bagagetransport på den lille bjergrute, Camino San Salvador, der går fra Leon til Oviedo, hvorfra det er muligt at fortsætte ad Camino Primitivo. Jeg har gået Camino Primitivo to gange. Den ene gang via Camino San Salvador, som du kan læse om her:

http://www.jakobsvejen.dk/2018/10/dagbog-fra-bjerg-caminoen.html

Her et foto fra San Salvador, hvor en pilgrim "kravler" op  til San Salvador højeste punkt:  Alto de las Forcadasde San Antón(1.462 m)






fredag den 7. februar 2025

Skal jeg reservere "seng" i forvejen ?

Antallet af pilgrimme i Spanien stiger og stiger;  og selvom stigningstakten er væsentlig lavere end forudset for år tilbage, går kurverne - på stort set samtlige pilgrimsruter i Spanien og Frankrig - kun en vej: Opad !.

Jeg skal her i foråret gå fra Saint Jean Pied de Port til Santiago. Er det nødvendigt at reservere plads på hoteller og herberger i forvejen ?. lyder spørgsmålet. Og - desværre - lyder svaret: Det bliver mere og mere almindeligt at reservere en seng i forvejen,  a) fordi trængslen og kampen om sengepladser er stigende, og b) fordi denne kamp fylder efterhånden så meget, ligesom det kan give konflikter pilgrimmene imellem, når nogle masser sig forrest i køen på de herberger, der IKKE har reservation, at jeg desværre må sige: Det kan være en god ide !

Og nu begynder de offentlige herberger (kommunale, kirkelige m.m., der primært drives af frivillig arbejdskraft) også at tale om mulig reservation fra dagen før ankomst, fordi de oplever konflikter om sengepladser, samt nærmest "væddeløb" fra tidlig morgen af pilgrimme, der styrter af sted for at få en seng, så de ikke så hurtige pilgrimme bliver slået af de "unge og stærke" i kapløbet. Det er formanden for,  la Asociación de Amigos del Camino Portugués, Tino Lores, der stiller forslaget om, at det skal være muligt at bestille/reservere plads fra dagen før ankomsten i Galiciens offentlige herberger, så pilgrimsvandring og indskrivning foregår mere roligt. 

Den spanske "pilgrims-ekspert" og en af personerne bag den mest læste pilgrimshjemmeside: www.gronze.com, Anton Pombo, der tidligere har været imod reservationer, har nu "overgivet" sig af nød og skrevet en længere artikel om "kampen for en seng" , hvor han støtter forslaget fra pilgrimsforeningen fra Camino Portugues. Artiklen kan læses her:  https://www.gronze.com/actualidad/albergues-publicos-red-gallega-se-podran-hacer-reservas-34633


Og her et ældre foto ( fra 2019), hvor samme Anton Pombo får vasket fødder af en præst under en pilgrimesse i Lascabanes på Le Puy-ruten (Chemin Saint Jacques) i Frankrig, hvor det - den gang - IKKE var nødvendigt at reservere nogen former for overnatning i forvejen. I dag kan det også knibe - især i maj og september - at få en seng på Le Puy-ruten uden reservation lang tid i forvejen.