Den spanske regring og den spanske pilgrimforening, Federación Española de Asociaciones de Amigos del Camino de Santiago, har udgivet en fælles rapport om Camino Frances, som kan læses på pilgrimsforeningens hjemmeside: https://www.caminosantiago.org/cpperegrino/prensa/verprensa.asp?PrensaID=22714
Artiklen fra Federación Española de Asociaciones de Amigos del Camino de Santiago er en advarsel om/til den mest benyttet af de spanske Caminoer, Camino Frances, herhjemme bare kaldt: Caminoen. En undersøgelse/rapport viser, at Camino Frances er ved at drukne i sin egen succes. Her et forsøg på en gengivelse af artiklen fra den spanske pilgrimsforening:
Rapporten fra Asociación de Municipios del Camino de Santiago, i samarbejde med den spanske regering, beskriver den nuværende udvikling som kritisk.
Antallet af pilgrimme: I de senere år er antallet af pilgrimme steget dramatisk. Mens omkring 180.000 kompostelaer blev udstedt i 2004, havde antallet allerede nået næsten en halv million i 2024 og over 530.000 pilgrimme i 2025. Denne vækst ødelægger den eksisterende infrastruktur mange steder.
Indvirkningen på lokalsamfundene undervejs - Især i Galicien overstiger antallet af pilgrimme i mange byer og landsbyer til tider betydeligt antallet af indbyggere. Dette ændrer livet for den lokale befolknings dagligdag mærkbart. Traditionelle butikker forsvinder og erstattes i stigende grad af turistorienterede virksomheder, såsom souvenirbutikker.
Boligmangel og fordrivelse: I byer som Santiago de Compostela stiger huslejerne kraftigt, delvist på grund af omdannelsen af boligarealer til turistindkvartering. Dette fører til, at lokalbefolkningen mister deres hjem eller ikke længere har råd til at bo i byen.
Ændrede pilgrimsoplevelser: Artikel beskriver et skift i Camino de Santiago fra en spirituel og fælles oplevelse til en mere forbrugerorienteret. Komfort, hastighed og turistoplevelser bliver altafgørende for mange pilgrimme, mens værdier som stilhed, enkelhed og gæstfrihed mister betydning. Ubalance mellem regioner Ikke alle regioner drager lige stor fordel af pilgrimsrejseboomet. Mens nogle ser økonomiske fordele, lider andre under overbelægning, sociale spændinger og manglende styring af besøgsstrømmene.
Opfordring til nye strategier: Rapporten konkluderer, at der er et presserende behov for nye koncepter til forvaltning af Camino de Santiago. Målet er bæredygtig udvikling, der tager hensyn til lokalbefolkningens behov, samtidig med at rutens oprindelige kulturelle og åndelige karakter bevares.
Konklusion: Camino Francés oplever historisk succes, men står samtidig ved et vendepunkt. Uden målrettet forvaltning er sociale problemer, kulturelt tab og en fremmedgørelse af Camino de Santiago fra dens oprindelige betydning nært forestående.
Min egen meget personlige kommentar: Antallet af pilgrimme mellem Pyrenæerne og Sarria er ikke steget væsentligt de seneste år. Der er endda sket et lille fald på de første mange kilometer siden "Corona-pausen". Det er på strækningen mellem Sarria og Santiago - altså i Galicien, at langt den største stigning er sket, og den store stigning i antallet af rygsæktransport, eget-værelses-ønsker. dyre restaurantbesøg m.m, er efter undertegnedes opfattelse/erfaring ligesåvel spanske pilgrimme/turister,som undenlandske. Herberger med køkkenadgang er ved at være en undtagelse, så de lokale "myndigheder" er selv med til at gøre det vanskeligere for "lav-pris-pilgrimmen" at gå Caminoen i Galicien. Derfor vil jeg gerne se - Galciens Lokalregering ("der hvor problemet er størt" ) reelt forsøge at lave forandringer, der giver flere lav-pris-pilgrimme flere mulighed for at gå i stedet for Airbnb/hotelpilgrimmen, der i årevis har haft første prioritet for den Galiciske Regering. Og den spanske pilgrimsforening, Federación Española de Asociaciones de Amigos del Camino de Santiago, har selv med sit krav om flere kilometer (mindst 300) for at få et Compostela (hvilket Den katolske kirke har afvist) selv været med til at gøre Camino-vandring til en sportspræstation, hvor antallet af kilometer pludselig var rettesnor for "den sande åndelige pilgrim". Og i dag er der tillige - lidt groft og forenkelet sagt - ikke en eneste stor kirke undervejs, hvor der ikke er entre for besøgende udenfor messetiderne. Entre til kirker lægger heller IKKE op til åndelige pilgrimsvandring. Det minder mere om museumsbesøg end andagtsfuldhed.
