På de spanske Camino-ruter - primært Camino Frances, men også andre ruter - er der ofte mulighed for pilgrimsmesser sen eftermidfdag eller tidlig aften. Man kan se mulighederne på denne hjemmeside ved at trykke på diverse kors på "Caminoerne": https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1Ri9eQL2rE26aoP3mQkZYbHWzBC4&ll=40.50333496649579%2C-4.824202700000013&z=7
Og så til et spørgsmål om kristne herberger fra en der planlægger forårets Camino: Hvad er der af Klostre eller Albergue Parroquial (sogneherberger), hvor man kan overnatte ? . Her er der også hjælp at hente på samme hjemmeside, som ovenstående. Men der er meget stort forskel på dem - Fra de meget aktive, Albergue Parroquial, som f.eks. kirketårnet i Granon og Herberget i Tosantos, begge på Camino frances, og andre mere ordinære herberger. Nogle klosterherberger tilbyder to dages ophold med deltagelse i munkenes tidebønner (dagligliv), som f..eks. det lille kloster i Rabanal (Camino Frances) med denne hjemmeside: https://monteirago.org/en/, Selv har jeg engang haft to dage som "mini-munk" i Monasterio de Oseira på sidste del af Camino Sanabria (Via de la Plata) se her: https://mosteirodeoseira.org/web/ . Men her skal man også - som i Rabanal - bo to dage for at flytte fra herberget til "munkecellen". Og som et helt tredie eksempel kan nævnes Albergue parroquial Santa Maria i Carrion de Los Condes på Camino Frances hos Augustrinersøstrene, der er blevet helt "kult" og meget populært overnatningssted; her er der fællessang, pilgrimsvelsignelse m.m. hver eftermiddag.
Mit bedste svar er: Se selv mulighederne på www.gronze.com og spørg dig for hos andre pilgrimme på selve ruten eller på herberger undervejs !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar