Klostrene San Juan de la Pena uden for Jaca ( der er to et fra 1.000 tallet og et fra slutningen af 1600-tallet i en moderniseret udgave) er en inkarneret del af Europas historie. De er placerett højt i bjergene på en lidt større omvej - eller måske rettere opvej - på caminoetapen mellem Jaca og Puente de la Reina Jaca. I følge www.gronze.com på anden etape. https://www.gronze.com/etapa/jaca/atares/arres
Klostrene er ikke levende med munke og kirkeliv, men med lejlighedsvise messer. Der er ingen herberg umiddelbart i nærheden, men trods det vælger mange pilgrimme på Camino Aragones at besøge disse historiske "perler" på vejen mod Santiago. Men - der et MEN. For klostrene ligger i ca 1.300 meters højde på en bjergsti/bjervej der går op og ned fra Jacas beliggenhed i ca 800 meters højde og Santa Cilias ca 700 meters højde. Det er med andre ord en temmelig hård omgang at gå den vej rundt (eller rettere op) over 12 kms opgang og 12 kms nedgang på begge sider af det højst beliggende kloster. Fælles hjemmeside: https://www.monasteriosanjuan.com/ med besøgtider, historie og mange fotos.
For foden af klostrene ca 12 kms (op og tilsvarende nedtur) ligger donativoherberget Albergue de Peregrinos de Santa Cilia, hvor det tidligere "kun" var tilladt pilgrimme at overnatte en nat. https://www.alberguesantacilia.org/ Nu har herberget meddelt, at for pilgrimme, der ønsker at besøge de historie klostre, er det muligt at overnatte to nætter, så herberget kan bebos en nat på begge sider af op og nedstigningen fra klostrene.