Sider

mandag den 29. september 2025

Alle Caminoer: Drikkevand undervejs

Drikkevand kan være et problem på nogle Camino-ruter, men på de store Camino-ruter i både Spanien og Frankrig er der ikke så langt imellem barer/vandposter. I Frankrig har de trykte guide, specielt Miam,Miam,Dodo , afmærket, hvor du kan få vand, og I Spanien har de tyske guides, samt engelske Brierley også afmærket, hvor du kan fylde vandflasken. Mange barer i Spanien fylder også de vandflaske, hvis du beder høfligt om det. Og jeg mener det med høfligt. Jeg har set serveringspersonale afvise uhøflige pilgrimme.

På nettet hos gronze.com  kan du under "papegøjen" AL LORO på hver etape under (info-mærket)  finde eventuelle vandposter. Et eksempel: Camino Frances Etape 5/ Puente la Reina-Estella, kan du under I læse:

Lorca Su fuente, una de la mejores de todo el camino, es una bendición en los días calurosos. 
Lorca ligger nogenlunde midtvejs på ruten. Al Lora knappen finder du nederst på hver etapeside. Her kan du også finde medget andet fra turistinformation til pilgrimsmesser
Apps: Og så har jeg fra andre pilgrimme hørt om apps/hjemmesider med kort, hvoraf vandposterne skulle fremgå. Jeg har aldrig selv brugt dem, så derfor kun et eksempel hentet fra nettet:

Men det er altid en god ide selv at have noget vand med. Jeg ser - som regel - i mine trykte guider , samt på gronze.com, hvor "drikkevandsstederne" er på dagens etape, før jeg går ud. Og vælger derefter, hvor meget vand, som jeg skal slæbe på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar